Vil du være en del af maskinrummet i et af Danmarks allerstørste erhvervsnyhedsmedier, og har du mod på at konceptudvikle nogle af de værktøjer og features, som er centrale i Watch Mediers nyhedsformidling og kundeoplevelse?
Som UX-designer- og forretningsudviklerpraktikant i Watch Medier vil du arbejde med research, konceptudvikling, prototyping og A/B-testing for at sikre en optimal brugeroplevelse i vores digitale løsninger. Du vil du få mulighed for at sætte dit præg på vores UX-processer i arbejdet med innovative projekter inden for mediebranchen. I denne proces vil du i samarbejde med vores udviklingsteam bestående af product owners, backend- og frontend-udviklere bidrage med din viden om brugeroplevelser og design.
Vi forventer, at du har erfaring med UX-design gennem dit studie og kan fremvise et portfolio, der viser din evne til at skabe intuitive og brugervenlige designløsninger. Du skal have en god teoretisk forståelse for designprocesser og kunne arbejde både selvstændigt og i et team. Erfaring med Adobe XD, Figma, Sketch eller lignende vil være et plus.
Watch Medier er en del af JP Digital Udvikling, som har base på Jyllands-Postens domicil i Mediebyen 3, 8000 Aarhus C. Vi er vant til at have praktikanter og har haft succesfulde forløb, der ofte er blevet til længere samarbejder og faste stillinger.
Praktikken er ulønnet, og vi forventer, at praktikforløbet varer minimum 3 mdr.
Dine kvalifikationer:
- Brænder for A/B-testing user journeys og prototyping.
- Er god til at overskueliggøre og videreformidle komplekse problemstillinger, bl.a. igennem prototyper og modeller.
- Har flair for kommunikation til både kolleger og brugere.
- Kan samarbejde på tværs af fagligheder med softwareudviklere, designere, product owners og andre afdelinger i huset.
- Har blik for de små detaljer og den overordnede oplevelse.
Vi tilbyder:
- En central rolle i spændende og nyskabende projekter hos nogle af Danmarks største nyhedsmedier.
- Nogle af landets mest kompetente kollegaer inden for både onlineverdenen og specifikke fagområder i et inspirerende miljø med høj puls.
- Tæt samarbejde med Jyllands-Postens afdelinger.
- En spændende og yderst varieret dagligdag.
- En uformel og åben omgangstone i et agilt arbejdsmiljø.
- Gode karrieremuligheder inden for koncernen.
Interesseret?
Så åbn jppol.dk. Øverst i højre hjørne findes ’karriere’ – vælg jobopslaget. Herunder finder du ’Ansøg’ – udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er fredag den 1. juni 2023.
Praktikpladsen søges besat snarest med start i 1. september 2023. Vi evaluerer ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til praktikpladsen, kan du kontakte Andreas Norsk på: andreas.norsk@jp.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.